Valget af sprossede vinduer er ikke alene et spørgsmål om, hvilken stil du ønsker at tilføje dit hus. Ligesom vinduer er et vigtigt element i forhold til boligens udseende, er de det i høj grad også i forhold til din boligs indeklima og energiforbrug. Ikke mindst i forhold til sidstnævnte har valget af sprossetype stor betydning. Men hvad er forskellen på energisprosser og gennemgående sprosser? Og hvad er indvendige sprosser?

Energisprosser – det energivenlige valg

Energisprosser er det energivenlige valg, når du skal vælge sprosser. Energisprosserne er pålimet vinduesglasset på begge sider, hvilket giver det samme udtryk som ved de traditionelle gennemgående sprosser. Den væsentligste forskel er imidlertid, at energisprosserne har en bedre isoleringsevne, da ruden består af ét stort stykke glas. Kulden har nemlig lettest ved at slippe ind ved rammen, hvor glasset er brudt. Hovedreglen i forhold til vinduernes isoleringsevne er: Jo større glasflade, desto bedre isolering. Af miljømæssige årsager og for varmeregningens skyld bør du derfor vælge energisprosser, når det er mulig.

Gennemgående sprosser – ved forskelligt glas

Ved traditionelle gennemgående sprosser er vinduet opdelt i flere små rudeflader. Selvom isoleringsevnen taler for valg af energisprosser, er der også tilfælde, hvor der kun kan benyttes gennemgående sprosser. Det gælder blandt andet, hvis man ønsker flere forskellige slags glas i det sprossede vindue. Nogle vælger eksempelvis at få de nederste ruder sandblæst for at undgå, at forbipasserende kan kigge ind. Ved renovering af ældre huse er gennemgående sprosser ligeledes ofte det foretrukne valg, hvis man ønsker, at de nye vinduer skal matche den originale stil bedst muligt. Den eneste synlige forskel på energisprosser og gennemgående sprosser er, at der ved sidstnævnte påmonteres en aluliste henover sprosserne på vinduets udvendige side. Ved valg af energisprosser kommer vinduet til sammenligning med en alu-bundglasliste på vinduets bundramme.

Indvendige sprosser – det praktiske valg

Ud over at du kan vælge imellem energisprosser og gennemgående sprosser, kan du også vælge at få indvendige sprosser. Modsat energisprosser som er pålimet vinduesglasset på begge sider, så er den indvendige sprosse monteret i termorudens glasmellemrum, og er derfor den ideelle løsning, hvis man ønsker, at vinduerne skal være nemme at rengøre.

Vinduesgrossisten tilbyder både energisprosser og gennemgående sprosser

Hos Vinduesgrossisten tilbyder vi alle ovennævnte sprossetyper til dine vinduer. Størrelsen på sprosserne afhænger af materialevalg. Til vinduer i træ fås energisprosserne i 25 og 45 mm, mens de gennemgående sprosser fås i 60 og 105 mm. Energisprosser til træ/alu elementer fås i 25 mm, hvorimod gennemgående sprosser fås i 60 mm og 105 mm. Til vinduer i plast kan du få energisprosser i 25 og 40 mm, gennemgående sprosser i 85 mm og indvendige sprosser i 18 mm, 26 mm og 45 mm.

Har du brug for hjælp til at vælge sprosser til dine nye vinduer, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice via mail på info@vinduesgrossisten.dk eller på tlf. 72 62 90 40. Vi har telefontid mandag til torsdag kl. 8-16, fredag 8-15 og lørdag kl. 10-14. Du er også velkommen til at beregne en pris ved at hjælp af vores prisberegner, som du finder ved at klikke her.