Mange kunder spørger os; ’hvad er forskellen på vinduer i træ, træ/alu og plast?’, og ’hvilke fordele har de forskellige materialer?’. Du sidder måske med samme spørgsmål? Inden du vælger at købe nye vinduer, skal du overveje, hvad der udseendemæssigt passer bedst til dit hus, samt om det er vigtigt for dig, at der kun er et minimum vedligehold. Læs med her og find ud af hvad der passer bedst til dit behov.

Vinduer i træ

2 fags palævindue med 2x4 glasfelter

Hvis du ønsker et klassisk udseende fra indvendig og udvendig side, vil det højst sandsynligt være træ, du skal vælge. Elementer i træ er det, der bliver solgt mest af, og også med god grund, da der er mange fordele forbundet med dette materiale. Udover at træ er det billigste materiale, så vil mange også vælge at købe deres nye vinduer i træ for at bevare husets oprindelige stil og charme. Trævinduer passer generelt til alle huse, men hvis du bor i en klassisk patriciervilla, et bindingsværkshus eller lignende vil træ typisk være det, som vil passe bedst til din bolig.

En anden fordel ved at vælge træ er også, at du har mulighed for at male elementerne både indvendigt og udvendigt, hvis du på et tidspunkt får lyst til at ændre udseendet på din bolig.

Vedligeholdelse træ

Ulempen ved elementer i træ er dog, at de kræver vedligeholdelse. Vi anbefaler, at du hvert år giver dine vinduer og døre et serviceeftersyn for at sikre en så lang levetid som mulig. Hvis du ikke bliver afskrækket af lidt vedligeholdelse i ny og næ, og dermed har besluttet dig for at købe dine nye vinduer i træ, skal du være opmærksom på, hvor høj andel af kernetræ træet har, da det har betydning for vinduets eller dørens levetid. Kernetræ er det, man kalder for det ’fede’ træ, hvor et højt naturligt indhold af harpiks er med til at give træet en naturlig beskyttende og vandafvisende overflade, hvilket reducerer risikoen for svamp og råd. Vinduesindustrien stiller krav til, at minimum 60 % af det udvendige træ skal bestå af kernetræ, herunder stilles der dog ikke krav til at topkarm og -ramme skal bestå af kernetræ. Virksomheder der er DVV-certificeret er til sammenligning pålagt, at 80 % af det udvendige træ skal bestå af kernetræ. Hos Vinduesgrossisten består den udvendige del af et trævindue af 90-100 % kernetræ.

Vinduer i træ/alu

Hvis du ønsker et moderne udtryk, vil du med alu’ens rene og lige linjer opnå netop det, hvilket passer godt til mange af de huse, der blev bygget i 60’erne og fremefter. Elementer i træ/alu bliver bl.a. ofte anvendt i nybyggerier. Læs mere om vores forskellige træ/alu vinduer her.

Vedligeholdelse træ/alu

Grunden til at mange vælger at købe deres nye vinduer og døre i træ/alu skyldes ofte én ting, nemlig at disse elementer kræver minimal vedligeholdelse. Med en udvendige kappe i aluminium slipper du for at male og reparationsmale elementerne efter det årlige serviceeftersyn. Alu’en er i sig selv modstandsdygtig over for vind og vejr, og samtidig får du det charmerende naturlige udseende, som er med til at sprede hygge indenfor.

Udover at den indvendige træside kan få brug for lidt kosmetisk vedligeholdelse, så afgrænses vedligeholdelsesdelen til at vaske karm og rammer et par gange om året, ligesom hængslerne skal smøres efter behov.

Vinduer i plast

Hvis du er på udkig efter vinduer, som er fuldstændig vedligeholdelsesfrie, bør du overveje at købe dem i plast. Fordelen ved at vælge plastvinduer er, at de er uimodtagelige overfor svamp og råd. Så hvis du vil have et produkt, som stort set bare passer sig selv, vil elementer i plast være en god løsning. Ligesom med træ/alu vil du med plastvinduer dog skulle sørge for at vaske karm og ramme på udvendig side 1-2 gange om året samt sørge for, at hængslerne bliver smurt efter behov.

Er du interesseret i at høre mere om pris? Hvis ja, så gå til vores prisberegner og beregn en pris, eller send os en forespørgsel via vores kontaktformular, og så vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud.